Dejligt barn i mor og fars seng – denne aften mest i fars side af sengen….

En helt almindelig aften og så dog noget helt særligt…

I min berigende rolle som mor til 2 skønne børn – en dreng og pige har jeg oplevelsen af at mor og fars seng til tider bare er den bedste:-)

Eller den der giver ro og nærvær uden ord helt ind i hver en celle på nul komma dut.

Hvornår er dit barn for gammel til at sove i mor og fars seng?

Jeg har ikke svaret…jeg ved bare at hos os handler det om flere ting.

• tryghed og nærvær
• positiv putning
• søvn og balance hos lille som stor
• hygge og omsorg

For os handler det ikke så meget om størrelse eller alder…

Jeg er af den opfattelse, at de kære børn selv siger fra når de ikke længere har behov for at falde i søvn til duften af mor og far.
Jeg føler mig taknemmelig for at vi har skabt en ramme hvor børnene ønsker at gøre brug af vores omsorg, tryghed, ro, dufte og nærvær….

Nyder at krybe i seng og opdage nå ja jeg puttede et barn der for et par timer siden …

Varmen fra sovende barns krop, foden der flettes ind i mit ben, lyden af lidt let snorken og veltilpas smasken og ja så lige de mange minutters studeren af ansigtstræk, alternative sovestillinger er helt ubeskrivelige øjeblikke som fylder mit hjerte med kærlighed.

Kan det være upassende?

Ja da… jeg har da bestemt også aftener hvor jeg gerne vil være ejer af min egen seng.
Aftener hvor vasketøjet flyder på sengen og kræver en lettere omstrukturering af rummet inden sengen er brugbar…..

Er det her du skal sige nej? Jeg vælger det ikke er i dag?
Og andre gange vælger jeg at det er et nej…

Hvornår er det et ja eller nej til mor og fars seng?

Ja den bedste måde at svare på det er… jeg sammenholder i et splitsekund dagens hændelser, dagene optil hændelser = er dagsformen til et ja eller nej.

Jeg har ikke det endegyldige svar til dig. Jeg har ikke manualen!
Jeg overvejer fra gang til gang om det er en kamp jeg skal tage nu, eller vente til orkanen ikke længere er i udbrud.

Jeg er helt klart mest til at gå på kompromis med mine egne forestillinger om at tøjet der lå på senge skulle på plads og ikke på gulvet i en “jeg ligner en bunke ikke nyvasket-tøj-rod”, eller min illusion om at ligge tæt med min mand og fornemme hans duft, kram, lyde af snorken og istedet møde mine børns behov for tryghed, nærvær og duften af forældre.

Skal vi sætte grænser?

Skal vi ikke bare sætte en grænse og sige du har dit værelse, og jeg har mit soveværelse. Lære børnene, at de sover på deres værelse og så tage “kampen” en gang for alle?

Det mener jeg helt sikkert vi skal, jeg tror bare ikke det er i putte situationen vi skal gøre det.

Jeg oplever i min egen familie, mine børns hverdag, de familier jeg møder i min praksis, at nogle dage/perioder er mere følsomme end andre. Min erfaring er, at vi i orkanens øje ikke når så langt med grænser, men længere med at skabe ro, tryghed og tilbyde omsorg. Både fagligt og praktisk er min erfaring, at det vi ligger os til ro med har betydning for hvad vi vågner op med/op til = hvilken tanke/følelse/energi = hvad har kroppen til rådighed fra start.

At møde barnet i hans/hendes behov er med til at skabe balance i krop og sind.

Så kan vi på en dag med plads til fordybelse spørge ind til hvad der skal til for at barnet har lyst til / mulighed for at sove i eget værelse? Her får vi måske nogle helt andre svar og snakke end dem vi ville få den aften hvor orkanen er gået i udbrud….

Er det omsorg eller misforstået omsorg?

Som udgangspunkt fødes alle børn med et naturligt behov, som det er afhængig af at få hjælp til af omsorgspersoner. Det kan f.eks. være søvn, hvor barnet har brug for omsorgspersoners støtte og opmærksomhed i forhold til deres udvikling.

Vi kan godt lave misforstået omsorg i forhold til søvn… Det kan være for lidt eller for meget søvn, det kan være at vi lader barnet falde i søvn:

• på sofaen
• i VORES seng
• og så vækker vi barnet, fordi vi som forældre/omsorgspersoner har vurderet barnet ikke har behov for ret meget søvn

Søvn er en præmis som indgår på flere områder af barnets udvikling. Søvn har betydning for hvordan barnet optager ernæring (mad), hvordan barnet udvikler sig i forhold til indlæring. Søvn har også betydning for hvordan barnet forholder sig til livet og sig selv.

Hvis vi udviser misforstået omsorg kan vi være med til at svække relationen til barnet og os som forældre/omsorgspersoner, og også barnets mulighed for at opnå psykisk robusthed.

Så når vi som forældre sætter vores forældreevne i spil, så er jeg helt sikker på vi inden i os har en føling med hvad virker bedst for mit barn/i min familie, og hvordan får vi det udført i praksis i en hverdag hvor der er plads til både stor og lille.

Jeg tror på at med en hvis portion lidt af det ene og lidt af det andet. En veksling af at møde barnet på de dage hvor der er behov for det, og sætte grænser de dage der er behov for det, så når vi rigtig langt i forhold til søvn og psykisk robusthed.

Jeg bilder mig selv ind at tiden for hvornår de ikke længere synes mor og fars seng er interessant kommer helt af sig selv…. Måske når det der rumsterer i kroppen er i balance?

God-nat-søvn til alle os der er så heldige at være i en kærlig kamp om senge-plads-mor og fars seng er bedst.

Kærligst
Bettina