Selvværd og selvtillid – Styrk dit indre fundament

Selvværd og tillid spiller en afgørende rolle i vores liv og påvirker vores relationer, valg og generelle trivsel. Mange mennesker kæmper med usikkerhed, der kan manifestere sig i form af selvkritik, tvivl og frygt for ikke at være god nok. Når vi ikke føler os værdifulde eller selvsikre, kan det begrænse os i vores personlige og professionelle liv. Heldigvis kan både selvværd og selvtillid styrkes med de rette værktøjer og en bevidst indsats.

Men hvad er forskellen på selvværd og selvtillid, og hvordan kan man aktivt arbejde på at blive mere selvsikker? Ved at forstå denne forskel og anvende konkrete metoder kan du skabe en positiv forandring i din egen eller dit barns selvopfattelse.

Hos MindYourChild hjælper jeg børn, unge og voksne med at opbygge et sundt selvværd og en stærk selvtillid gennem terapi, coaching, mindfulness, åndedrætsterapi og terapeutiske teknikker.

Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid?

Selvværd og selvtillid bruges ofte i flæng, men de har vidt forskellige betydninger. Så hvad er forskellen egentlig på selvværd og selvtillid?

  • Selvværd handler om, hvordan vi grundlæggende ser os selv – vores værdi som menneske uafhængigt af præstationer. Har du et sundt selvværd, føler du dig værdifuld, som du er, uanset succes eller fejltrin.
  • Selvtillid handler derimod om, hvor meget du tror på dine egne evner og præstationer. Det kan være, at du har stor selvtillid i nogle områder af dit liv, men stadig kæmper med lavt selvværd.

Det er muligt at have høj selvtillid og lavt selvværd på samme tid. Mange mennesker kan for eksempel præstere godt i skolen eller på arbejdet, men stadig føler sig utilstrækkelig som person. Lavt selvværd bunder ofte i negative tanker om sig selv og en frygt for ikke at være god nok. Disse mønstre kan ændres gennem terapi, coaching og målrettede øvelser, der opbygger et stærkere selvbillede.

Hvordan bliver man mere selvsikker?

Der findes ikke noget konkret svar på hvordan man bliver mere selvsikker – at arbejde med sin selvsikkerhed kræver, at man både styrker sit selvværd og sin selvtillid. Her er nogle konkrete skridt til at opbygge en sundere og stærkere følelse af selvsikkerhed:

  • Bliv opmærksom på dine tanker: Vær bevidst om de negative overbevisninger, du har om dig selv, og begynd at udfordre dem.
  • Lær at anerkende dine styrker: Fokuser på de ting, du er god til, og skriv dem ned. Jo mere du bliver bevidst om dine kompetencer, desto lettere bliver det at tro på dig selv.
  • Brug mindfulness og åndedrætsøvelser: Disse teknikker kan hjælpe dig med at skabe en følelse af ro og balance, hvilket styrker både dit selvværd og din selvtillid.
  • Sæt realistiske mål: Ved at opnå små sejre i din hverdag kan du gradvist opbygge troen på dig selv og dine evner.
  • Hypnose og kognitiv terapi: I min praksis bruger jeg hypnose og kognitiv adfærdsterapi til at ændre negative tankemønstre og styrke den underbevidste tro på din egen værdi.

Spørgsmålet “Hvordan bliver man mere selvsikker?” handler om at tage små skridt hver dag. Selvværd og selvtillid er noget indre. Det kan påvirkes af din opvækst og de miljøer du færdes i.

Ved at kombinere bevidsthed, træning og de rette teknikker kan du styrke din selvtillid og dit selvværd, så du står stærkere i dig selv.

Hvordan arbejder vi med selvværdet og selvtilliden i terapien?

I terapien vil vi blandt andet arbejde med at ændre de negative overbevisninger og tanker du har om dig selv, for at udvikle en mere realistisk selvopfattelse, og på den måde få øje på egne styrker og ressourcer og booste disse.

Kognitiv adfærdsterapi og hypnose har stor effekt på lavt selvværd og selvtillid.

Hypnose er en effektiv metode til at styrke dit selvværd og selvtillid, fordi vi i hypnosen kommunikerer med din underbevidsthed. Den underbevidste del er den del, der rummer de emotionelle mønstre og overbevisninger, der styrer, hvordan vi føler, og tænker om os selv.

Ligeledes giver det ofte også god effekt at kombinere disse tilgange med mindfulness, yogaøvelser og ikke mindst åndedrætsteknikker, så kroppen også finder ro og balance til at arbejde med de negative tanker og overbevisninger.

Boost af selvværd og tillid for teenagere

Teenageårene kan være en særlig sårbar tid, hvor mange oplever usikkerhed og selvkritik. Nogle teenagere klarer sig godt i skolen og har stærke sociale relationer, men kæmper stadig med indre tvivl. Andre føler sig stressede og overvældede af forventningerne fra skolen, vennerne, familiens eller egne.

Et selvværdsforløb kan hjælpe med:

  • At finde frem til dine styrker og ressourcer
  • At arbejde med tankemønstre, der skaber usikkerhed
  • At styrke din selvtillid i sociale sammenhænge
  • At finde ro gennem mindfulness og åndedrætsteknikker
  • At give konkrete værktøjer til at håndtere pres og forventninger

Mange teenagere oplever en stor forskel efter et intensivt selvværdsforløb, hvor vi arbejder med både selvtillid og selvværd i praksis. Som en tidligere deltager, Julie på 14 år, sagde efter sit forløb:

“Jeg føler, at jeg har fået en del mere selvtillid, og nu tør jeg gøre ting, som jeg ikke kunne før. For eksempel tør jeg nu række fingeren op i klassen. Alle øvelserne har været super gode, specielt hypnoseøvelsen.”

Få hjælp til at opbygge et stærkere selvværd

At arbejde med selvværd og tillid er en proces, men med de rette redskaber og støtte kan du opleve en positiv forandring i dit liv. Hos MindYourChild tilbyder jeg skræddersyede forløb, der hjælper dig eller dit barn med at finde indre styrke og balance.

Ønsker du at tage det første skridt mod et stærkere selvværd? Kontakt mig for en uforpligtende samtale, og lad os finde den bedste vej for dig.

Du kan ringe til mig på 26 27 99 39 eller skrive til mig på mail: info@mindyourchild.dk

 

Jeg kan træffes på telefonen de fleste hverdage mellem kl. 9 – 17, hvis jeg ikke har mulighed for at tage den, er du velkommen til at lægge en besked, og jeg ringer tilbage hurtigst muligt.

Du kan ringe til mig på:

26 27 99 39

eller skrive til mig på mail:

info@mindyourchild.dk

Jeg kan træffes på telefonen de fleste hverdage mellem kl. 9 – 17, hvis jeg ikke har mulighed for at tage den, er du velkommen til at lægge en besked, og jeg ringer tilbage hurtigst muligt.