MindYourChild udbyder mindfulness i samarbejde med Room for Reflection. Room for Reflection har gennem en periode udbudt denne undervisning på folkeskoler på Sjælland med stor succes. Nu er muligheden også her i det Vestjyske. For mere information om konceptet bag Room for Reflection – tryk her Room for Reflection

Mind it Forward team

MindYourChild´s underviser Bettina Møller er i forbindelse med hendes uddannelse til Mindfulness instruktør hos Sussanne Wexø  blevet udvalgt til at være med i MIF (mind it forward teamet). Det er et team af instruktører der via Room For Reflection tager ud på skoler og underviser i mindfulness rundt omkring i Danmark.

Sussanne Wexø MIF og Room for Reflection.

Hvorfor mindfulness i skoleregi og hvordan?

Hvorfor mindfulness i skoleregi….

Vores skønne børn lever i en hverdag, hvor alting går i højeste gear, og der stilles høje og store krav fra alle sider. Vores børn skal lære meget og skulle nødig ende som små stressede individer i en al for ung alder.

Derfor tror MindYourChild på, at mindfulness i skoleregi er med til at afhjælpe, at vi får stressede børn. Vi skal på et tidlig tidspunkt fylde vores børns redskabskasse med brugbare teknikker og øvelser, så de lærer at finde ro og harmoni i hverdagen. Hvis vi lærer vores børn at afsætte tid til dem selv – tid til fordybelse og tid til at finde ro og mærke sig selv, har vi som forældre givet dem en stor gave med på deres færden.

MindYourChild tror på, at mindfulness i skolen fører til:

  • mere ro i klasserne og hos de enkelte børn og unge
  • at børn og unge lærer at slå autopiloten fra og reagere på deres følelser
  • at børn og unge lærer at være bevidst opmærksomme i nuet
  • at børn og unge får det godt i krop og sind
  • at børn og unge får det godt i samvær med andre
  • at børn og unge lærer at acceptere hinanden med alt, hvad de hver især indeholder
  • at børn og unge udvikler deres sociale- og følelsesmæssige kompetencer

Hvordan foregår mindfulness i skoleregi…

Hos MindYourChild er det muligt at tilpasse mindfulness undervisningen ud fra forskellige fokus områder, som f.eks. samarbejde, sammenhold, mobning, den indre ro eller andre fokus områder. Fælles for alt undervisning er, at der arbejdes meget med vejrtrækning, sanserne og afspænding, da det er med til at skabe en ro og balance hos børn og unge.

Der vil i alle timerne indgå små lette teknikker, som kan bruges i andre sammenhænge. Der vil også indgå bevægelsesorienterede øvelser og afslutningsvis vil der være afslappende massage og afspænding i form af historiefortællinger, hvor dagens tema, sanser og åndedræt igen inddrages. Dette ofte ledsaget af meditativ musik.

Undervisningen tilpasses de forskellige alderstrin. Undervisningen foregår i tryghed og med en ro og glæde, og alle nyder det lille frirum midt på dagen.

Mindfulness i skoleregi er praktisk og nemt, da det kan foregå enten i skoletiden eller i SFO tiden på skolen:

  • mindfulness i skoletiden foregår via en aftale mellem skolen og MindYourChild/Room for Reflection. Dette forløb vil være betalt af skolen.
  • mindfulness i SFO tiden foregår på hold der bliver oprettet på dit barns skole for en konkret aldersgruppe – herefter tilmelder I jeres barn, og forløbet vil være ca. 10 gange. Dette forløb vil typisk være forældrebetalt.

Har du lyst til at vide mere om mindfulness i skoleregi eller aftale et forløb på netop den skole I tilhører, så kontakt mig for nærmere aftale –  Kontakt