Dejlige yogabørn laver drømmefangere

Drømmer du?

Hvad drømmer du om?

Kan vi fange vores drømme?

Store spørgsmål, som helt sikkert vil give forskellige svar afhængig af hvem der svarer.

Hvad er en drøm?

Drømme er noget mange af os oplever om natten mens vi sover. Det er en række psykiske billeder og fænomener, der kommer frem under søvnen.
Nogle gange kan vi huske vores drømme andre gange er de væk idet vi vågner og en ny dag er i gang.

Det er positivt at drømme:

👍🏻 vores kreativitet aktiveres, hvilket giver bedre muligheder for at finde løsninger i udfordrende sammenhænge
👍🏻 forskning viser at indlæringen forbedres når vi drømmer

I løbet af vores alder drømmer vi mere eller mindre om natten. Hos helt små børn udgør drømmesøvnen ca. 50% af søvnen, hos voksne er det ca. 30%.

 

Hvad gør vi ved de drømme der ikke er så rare/positive? (Mareridt)

De drømme der er angstprovokerende ja mareridtsagtige dem vil vi helst ikke gemme.

Der er flere løsninger, og jeg vil ikke her gå ind i dem alle. Blot nævne, at der findes nogle der arbejder professionelt med drømme og tydning af drømme. Søg selv mere på det, hvis du vil gå den vej.

 

Drømmesnakke med børn ender som under yogatimerne ofte i de skønneste kommentarer:

🌛jeg drømmer om at arbejde i en slikbutik, Alberte 7 år
😴 så vil jeg gerne være den der har drømmen om at spise alt slikket, Mads Emil 6 år
🌛jeg drømmer om at få en hund, August Emil 9 år

Drømmefanger

En drømmefanger kan være et skønt redskab til at undgå de knap så gode drømme fylder, og ikke mindst til at lade de gode drømme fylde/sprede sig på magisk vis.

Se her de skønne drømmefangere fra dagens kreative yogabørn.

Drømmefangerens effekt:
De kan hænges over senge, og nu vil den lille fine drømmefanger sprede dine positive drømme og gøre dem endnu mere magiske.
For mareridtet eller den angstprovokerende drøm har drømmefangeren en hel speciel evne. Den fanger det trælse og onde og holder fast på det, så det ikke fylder barnets krop og forstyrre søvnen🙏🏻

 

DRØM sødt:-)

Categories: Blog