Terorien bag hjernens 3 følelsessystemer:
Ved at lære hjernens mønstre at kende og gå på opdagelse i kroppens sind, kan vi styrke hjernen og opnå styrke og større selvkontrol.
Hjernens 3 følelsessystemer
Trusselsystemet
Dette system handler om at beskytte sig selv eller ens nære. Systemet reagerer på trusler og systemet aktiverer følelser som angst, vrede, afsky, mistillid og fjendtlighed. Disse følelser kan være smertefulde og ubehagelige, men omvendt også nødvendige da de motiverer os til at beskytte os selv og vores nære mod trusler.
Systemets funktion er at aktivere os til at flygte, kæmpe eller på anden måde få os til at håndtere farlige situationer, hvor vi oplever os selv eller nære i fare.
Når vi oplever fare aktiveres amygdala, som er den del af hjernen, der tilhøre det autonome system, som bl.a. styre hjerte og vejrtrækning. Amygdala aktiveres fordi det er den korteste vej til reaktion i hjernen, hvilket er godt, når du skal handle hurtigt. Amygdala sætter kroppen i alarmberedskab og adrenalinen der udløses gør dig hurtig.
Drivesystemet eller det belønnings- og ressourcesøgende system
Dette aktiveres når det positive og motivationen til at opsøge ressourcer, som gavner os selv eller vores nære tager over.
Det kobles med dopamin, som betyder, at når vores system er i balance giver dopamin os et naturligt drive til, at vi sætter et mål og forfølger det, så vi opnår det, vi ønsker eller får tilfredsstillet vores behov. Det kan være alt fra nærhed, venskaber, mad til status og anderkendelse.
Der er her tale om en midlertidig nydelse hvor følelser som begrejstring, mere vil have mere får os til at stræbe efter denne midlertidige nydelse.
Varmesystemet eller det beroligende- og tilfredshedsøgendesystem
Når dette system er aktiveret giver det os en følelse af indre ro, tryghed og fred, og vi genopretter vores balance.
Dette system er f.eks. aktivt, når vi som forældre beroliger vores børn, trøster dem, giver dem kærlig omsorg, og når vi viser dem vores medfølelse, eller når vi krammer vores børn. Når tilknytningen til en anden person forstærkes, føler vi os i ro. I denne fredelige og rolige fornemmelse udløses hormonet oxytocin, som er et berøringshormon, og der spredes ro i kroppen.
Systemet er også aktivt, når vi lader kroppen falde til ro f.eks. ved afspændingsøvelser, vejrtrækningsøvelser, laver familie- /børneyoga (klik her for mere information) eller mediterer.
Følelser som tilfredshed, vi er sammen og glæde, tillid, fredfyldt og varme er alt overskyggende i dette system.
Kroppen er i balance og vi glædes og tingenes tilstand.
Læs her en lille fortælling fra hverdagen, og oplev de 3 følelsessystemer i spil – ferie som særlig sensitive med nydelse og overskud.
Kilde: Paul Gilbert