Hvem er jeg?

Jeg har ikke altid haft det nemt. Jeg har ikke altid passet ind. Jeg var hende der var lidt af en enspænder. 

Mit selvværd har ikke altid været i top

Jeg har altid været ydmyg og åben omkring hvad livet har bragt mig. Jeg har haft mod og lyst til livet trods ups and downs. 

Jeg har lært at vende mine særheder til noget smukt, brugbart, værdifuldt og som et mantra der minder mig om at jeg er okay og det er du også. 

Jeg har gennem hele mit liv været følsom, sensitiv, hende der blev fyldt hurtigere op af andres energien på godt og ondt. Jeg har også altid fornemmet meget i kroppen uden at ordene var tilstede bare vidst om det føltes rigtig eller ej. Har altid brugt min mavefornemmelse og fulgt mit hjerte. 

Alt dette vidste jeg ikke da jeg var 8 år, 15 år, 24 år eller 30 år.

Mit kald – min bevidsthed 

Jeg begyndte på min livs rejse i 2014, da jeg var 38 år. 

En rejse hvor jeg har trænet rigtig meget – ikke fitness – men derimod trænet mit sind og mine kropfornemmelse og fået dem til at gå mere hånd i hånd med hinanden end de nogensinde har gjort. 

Jeg har på min livs rejse været ærlig – som i 100% ærlig hele vejen i alt hvad jeg har gjort og valgt både overfor andre og mig selv.  

Det har givet mig en pallette af indsigter og bevidstheder, som har givet mig lysten og motivation til at være tro mod mig selv, og det der betyder noget for mig.

“Livet skal leves forlæns og forstås baglæns”, hvis vi tror på Kierkegaard.

Det er lige præcis sådan jeg har det. Jeg levede mit liv, og nu hvor jeg kigger tilbage, mærker efter, får bevidsthed så giver det hele så meget mening.

Når jeg mindst har ventet det har livet vist mig at være magisk 

Jeg er drevet af low of attraction – det jeg sender ud i universet får jeg igen.

Jeg tror på, at vi er forbundet til noget der er større end os selv. Så i årene, hvor jeg følte mig udenfor, anderledes, havde svært ved at tro på at jeg var god nok, der var det som om jeg aldrig var alene. Der var altid en jeg forbandt mig med. Hun var der altid – også selvom det ikke var at være fysisk tilstede. Det var altid som om jeg kunne høre hende tale til mig, berolige mig, som om vi forbundet i vores hjerter og energien til hinanden.  

Dengang vidste jeg ikke det var det vi havde gjort. Jeg anede ikke at vores aftale var ren magi og næring for mig. Jeg vidste ikke hvor stor betydning denne smukke sjæl havde på min rejse.

Mange har været med på rejsen min, men størst af alle er en.  

Min mormor, hun er den smukkeste stjerne der har ledt mig på vej gang på gang. Du den der har lært mig mest i livet, både da du var her på jorden, og nu hvor du blinker til mig fra stjernen din 

Mange gange har jeg siddet på stranden ved mit sommerhus, og forbundet mig med naturen eller mærket ind i energien fra min mormor, og mærket hvor stærkt det er når jeg så har hørt hende guide mig. 

Jeg bliver rørt ved tanken om hvor mange børn og unge jeg idag møder i klinikken, som har mistet kontakten til sig selv og som føler sig ensomme.

Jeg mener vi bør ændre på dette, og lærer vores børn og unge, at vi kan forbinde os til andre, hinanden, naturen, dyr eller sten og krystaller, og på den måde være med til at mindske den ensomhed, som kan opstå hvis vi føler os uden for fællesskabet, anderledes, ikke gode nok eller…. og give vores fælles guld, os selv og hinanden magien tilbage:-)

Mangler du eller dit barn at mærke forbundethed? At blive tanket om i din eller jeres indre energi til jer selv, hinanden eller andre? At genfinde magien? 

Så vid, at det aldrig er for sent at ændre fokus, tanke op, finde hjem i dig selv, føle forbundethed, mærke det der er større end os, og opleve at livet på de mest uventede tidspunkter kan være magiske

Indlægget MAVEFORNEMMELSE OG ENERGI, HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN MED ENSOMHED? blev først udgivet på MindYourChild.

Vi tager alt det gode fra mindfulness og stiller et spadestik dybere og giver os selv fuld opmærksomhed via hjertet. 

Sagt på en anden måde vi får mindfulness til at nå helt ind i hjerte, og så vil nærværet og selvomsorgen til dig selv være som at finde koden til hjertelåsen. 

Heartfulness er bygget op om denne model. 

Nærværet er altafgørende på rejsen med heartfulness. 

Nærværet til os selv hvor vi mærker os selv og lærer at regulere os selv. 

Nærværet i fællesskabet hvor vi skaber et rum der er rart for alle. 

Nærværet i de relationer der udfordre os, så vi bedre kan forstå os selv

Nærværstræning med fokus på dig, mig og os er der hvor kontakten til hjertet bygger bro mellem krop og sind, så balance, ro og selvomsorg bliver en naturlig del af hverdagen. 

Accepten ind i at gå med den du er, og følge dit hjerte vil på sigt være en gave for dig. 

Indlægget Fra mindfulness til heartfulness blev først udgivet på MindYourChild.

Jeg oplever, at vi i disse Corona tider, har fået en gave i nærværet herhjemme som familien og i vores fællesskab med hinanden.

Jeg har fået tydeliggjort hvor meget et nærværende kram, et nærværende kig ind på værelset og et lille hej hvordan går det herinde kan være afgørende for den energi vi tager med videre i vores dag/færden.

Du vil måske sidde og tænke nu… ja ja det kan også være omvendt… og ja det kan også tage vores energi, hvis dem vi er sammen med, slet ikke har nærvær ind i fællesskabet.

Hvordan kan vi øve, træne og rette vores opmærksomhed ind på nærvær med hinanden i vores egen sfære:

• Vi kan øve i os i at tune ind på en fælles frekvens, hvor vi synkronisere med hinanden – det kan være som et eller fem minutters stilhed sammen. Nærværet i at være fælles om at være stille.
• Give opmærksomhed også selvom det måske kun er 5 minutter
• Tale mindre – være fysiske i form af et kram, age, klemme en hånd og give dit nærvær den vej igennem
• Sæt en timer på et minut og kig i det minut hinanden i øjnene – oplev hvad det gør ved dig og dit barn. Snak gerne om bagefter hvordan I hver især oplevede det minut.
• Aftensmaden – I er samlet og øver jer i at give hinanden plads til at tale frit, og ikke i munden på hinanden, når I deler fra jeres hverdag. Oplev her hvad det gør ved jeres energi når I er samlet omkring aftensmaden, at I hver især giver plads til hinanden og er til stede og lytter nærværende?

Hvad skal alt det nærvær til for?

Forestil dig at du kan være med til at styrke dit og dit barns fællesskab. Oplevelsen af at være i kontakt med hinanden på et endnu dybere plan. Forestil dig at gaven i nærværet også kan øge følelsen af at være set/mødt (positiv effekt på selvværd og troen på at jeg som mig har en plads i fællesskabet) Vi kan også styrke vores bevidsthed om egne og andres behov, når vi træner nærvær med os selv og hinanden.

Gaven i at være nærværende er stor, og nærmest ubeskrivelig – den skal opleves Den er måske ikke altid synlig lige her og nu…. Der kan sagtens være en vis leveringstid på denne gave.

En af mine aha ‘er i mit nærvær og måden at udføre det på var da min datter kom og sagde ” mor du skal vide, at jeg elsker dig og ved du godt at mange af mine veninder synes du er sej og god at tale med… de siger du sådan en de altid kan komme til og tale med om alt?”

Jeg indrømmer, at lige der blev jeg mundlam og rørt på samme tid. Det bemærkede mit datter, og siger ” mor bliver du ked af det?”

Jeg forsikrede hende om, at det blev jeg bestemt ikke – tværtimod var det glædens rørt hed der gjorde mig helt stum og meget overvældet på den gode måde. At jeg lige der fik den største anerkendelse og kærlighedserklæring jeg kunne ønske mig, var så stor en gave og aha – fordi det netop er så simpelt det der nærvær. Vi har alle brug for det, og det behøver ikke altid være så stort og så planlagt.

Måske er det bare noget du gør hver dag uden at du bemærker det.

GØR DET LET, SÅ BLIVER DET NEMT

Kig på dit barn fornem dit barn, og mød ham eller hende lige der i det de har brug for (kan klart anbefales også at gøre dette i forhold til dig selv og din partner)

Vores børn er så umiddelbare og supergode til at være i nærværet, vi kan lære sååååå meget af vores skønne børn.

Børnene mærker ofte vores energi – vores nærvær eller mangel på samme inden vi selv når at opfatte det. De spejler sig i vores måde at være på, så hvis vi kan være nære med os selv, kan vi få to gaver i en – nærværet til os selv og dem vi er sammen med.

Det der kan være en trigger til vores eget nærvær og nærværet med andre er ofte vores tanker. Vores tanker kan få nærværet sat på prøve – her kan vi blive sat på prøve i vores egen relation og i vores forældrerolle. Så lad tanker være tanker et øjeblik og nyd nærværet og vær nær i et bevidst øjeblik og nyd livet.

Vær nær – nærvær – kærlighed til dig selv og NUET 

Kærligst Bettina

Nærvær og bevidsthed hånd i hånd i et væren af nydelse

Indlægget Hvordan bliver nærvær en gave for familielivet? blev først udgivet på MindYourChild.

Dejligt barn i mor og fars seng – denne aften mest i fars side af sengen….

En helt almindelig aften og så dog noget helt særligt…

I min berigende rolle som mor til 2 skønne børn – en dreng og pige har jeg oplevelsen af at mor og fars seng til tider bare er den bedste:-)

Eller den der giver ro og nærvær uden ord helt ind i hver en celle på nul komma dut.

Hvornår er dit barn for gammel til at sove i mor og fars seng?

Jeg har ikke svaret…jeg ved bare at hos os handler det om flere ting.

• tryghed og nærvær
• positiv putning
• søvn og balance hos lille som stor
• hygge og omsorg

For os handler det ikke så meget om størrelse eller alder…

Jeg er af den opfattelse, at de kære børn selv siger fra når de ikke længere har behov for at falde i søvn til duften af mor og far.
Jeg føler mig taknemmelig for at vi har skabt en ramme hvor børnene ønsker at gøre brug af vores omsorg, tryghed, ro, dufte og nærvær….

Nyder at krybe i seng og opdage nå ja jeg puttede et barn der for et par timer siden …

Varmen fra sovende barns krop, foden der flettes ind i mit ben, lyden af lidt let snorken og veltilpas smasken og ja så lige de mange minutters studeren af ansigtstræk, alternative sovestillinger er helt ubeskrivelige øjeblikke som fylder mit hjerte med kærlighed.

Kan det være upassende?

Ja da… jeg har da bestemt også aftener hvor jeg gerne vil være ejer af min egen seng.
Aftener hvor vasketøjet flyder på sengen og kræver en lettere omstrukturering af rummet inden sengen er brugbar…..

Er det her du skal sige nej? Jeg vælger det ikke er i dag?
Og andre gange vælger jeg at det er et nej…

Hvornår er det et ja eller nej til mor og fars seng?

Ja den bedste måde at svare på det er… jeg sammenholder i et splitsekund dagens hændelser, dagene optil hændelser = er dagsformen til et ja eller nej.

Jeg har ikke det endegyldige svar til dig. Jeg har ikke manualen!
Jeg overvejer fra gang til gang om det er en kamp jeg skal tage nu, eller vente til orkanen ikke længere er i udbrud.

Jeg er helt klart mest til at gå på kompromis med mine egne forestillinger om at tøjet der lå på senge skulle på plads og ikke på gulvet i en “jeg ligner en bunke ikke nyvasket-tøj-rod”, eller min illusion om at ligge tæt med min mand og fornemme hans duft, kram, lyde af snorken og istedet møde mine børns behov for tryghed, nærvær og duften af forældre.

Skal vi sætte grænser?

Skal vi ikke bare sætte en grænse og sige du har dit værelse, og jeg har mit soveværelse. Lære børnene, at de sover på deres værelse og så tage “kampen” en gang for alle?

Det mener jeg helt sikkert vi skal, jeg tror bare ikke det er i putte situationen vi skal gøre det.

Jeg oplever i min egen familie, mine børns hverdag, de familier jeg møder i min praksis, at nogle dage/perioder er mere følsomme end andre. Min erfaring er, at vi i orkanens øje ikke når så langt med grænser, men længere med at skabe ro, tryghed og tilbyde omsorg. Både fagligt og praktisk er min erfaring, at det vi ligger os til ro med har betydning for hvad vi vågner op med/op til = hvilken tanke/følelse/energi = hvad har kroppen til rådighed fra start.

At møde barnet i hans/hendes behov er med til at skabe balance i krop og sind.

Så kan vi på en dag med plads til fordybelse spørge ind til hvad der skal til for at barnet har lyst til / mulighed for at sove i eget værelse? Her får vi måske nogle helt andre svar og snakke end dem vi ville få den aften hvor orkanen er gået i udbrud….

Er det omsorg eller misforstået omsorg?

Som udgangspunkt fødes alle børn med et naturligt behov, som det er afhængig af at få hjælp til af omsorgspersoner. Det kan f.eks. være søvn, hvor barnet har brug for omsorgspersoners støtte og opmærksomhed i forhold til deres udvikling.

Vi kan godt lave misforstået omsorg i forhold til søvn… Det kan være for lidt eller for meget søvn, det kan være at vi lader barnet falde i søvn:

• på sofaen
• i VORES seng
• og så vækker vi barnet, fordi vi som forældre/omsorgspersoner har vurderet barnet ikke har behov for ret meget søvn

Søvn er en præmis som indgår på flere områder af barnets udvikling. Søvn har betydning for hvordan barnet optager ernæring (mad), hvordan barnet udvikler sig i forhold til indlæring. Søvn har også betydning for hvordan barnet forholder sig til livet og sig selv.

Hvis vi udviser misforstået omsorg kan vi være med til at svække relationen til barnet og os som forældre/omsorgspersoner, og også barnets mulighed for at opnå psykisk robusthed.

Så når vi som forældre sætter vores forældreevne i spil, så er jeg helt sikker på vi inden i os har en føling med hvad virker bedst for mit barn/i min familie, og hvordan får vi det udført i praksis i en hverdag hvor der er plads til både stor og lille.

Jeg tror på at med en hvis portion lidt af det ene og lidt af det andet. En veksling af at møde barnet på de dage hvor der er behov for det, og sætte grænser de dage der er behov for det, så når vi rigtig langt i forhold til søvn og psykisk robusthed.

Jeg bilder mig selv ind at tiden for hvornår de ikke længere synes mor og fars seng er interessant kommer helt af sig selv…. Måske når det der rumsterer i kroppen er i balance?

God-nat-søvn til alle os der er så heldige at være i en kærlig kamp om senge-plads-mor og fars seng er bedst.

Kærligst
Bettina

Indlægget Hvornår er børn for store til at sove i mor og fars seng? blev først udgivet på MindYourChild.

Tanker fra en dag i “terapi-rummet”

Plads til forskellighed og tilpasning af “terapi-rummet”

Forskellige er alle sessioner – for vi som personer er forskellige og gudskelov for det

Jeg vil gerne dele lidt af min hverdag med dig… så har du lyst så læs videre – hvis ikke så spring fra og nyd din hverdag på anden vis

Mine sessioner med børn og unge er som udgangspunkt vidt forskelligheden og alligevel ens.

Ens fordi …. når børn og unge udtrykker deres A ha’er er der ikke så stor forskellighed. Øjnene fortæller næsten ALT Der hvor ord bliver overflødige, hårene på kroppen stritter, kinderne bliver måske varme og stor som lille bliver beriget og berørt. Lige der bliver det ubeskriveligt

Forskelligheden opstår der hvor behovet for at “tilpasse” terapi-rummet opstår. Det også her jeg oplever at magien indtræffer, når det lykkedes at fuldføre uden synlig iscenesættelse overfor barnet/den unge (klienten)

Oftest er terapi-rummet mit lokale indendørs med 2 stole, en chaiselong, billeder på væggen, vand og måske en müslibar/lidt nødder i en skål…

Andre gange er det vi flytter terapi-rummet i nye rammer og bruger naturen.

Den forandring naturen kan give i forhold til det “vi plejer” er ofte magisk. Jeg vil forsøge og give dig et indblik i det magiske her og fortælle dig om en dag hvor terapi-rummet flyttede ud i naturen.

Min intuition
Jeg valgte at følge min intuition og spørge drengen på 9, hvordan vil det være for dig hvis vi flytte ud i naturen idag?

Hans øjne lyste omkamp med solens stråler og svaret var “det vil jeg gerne”. “Bettina kan vi så bruge vores sanser?”

Mit svar “ja da”

Og straks blev tasken pakket med et tæppe, 2 kuglepenne og papir og afsted med os.

Det er her jeg lige indskyder, at når jeg arbejder med børn og unge, så er det vigtigt for mig at lytte til deres behov, imødekomme deres behov bedst muligt og anerkende at ikke alle børn og unge (voksne) kan koncentrere sig siddende i en stol.

Det der gør mig høj, og bekræfter mig i at jeg elsker mit arbejde er at have den mulighed for at imødekomme og anerkende et andet menneskes behov, og samtidig opleve/fornemme den forskel det gør hos barnet (klienten)

Tilbage til at vi er ude… vi laver en aftale om at lave et eksperiment (drengen er undersøgende/spejder og vild med eksperimenter) og jeg siger jeg skal bruge en øvekanin (kæledyr derhjemme er kanin) Han er med….

Eksperimentet:
Vi skal undersøge hvordan vi kan koncentrere os ude i naturen med alle de forskellige lyde der er omkring os? (Indre by – over middag, trafikeret vej)
Er der forskel på koncentrationen om vi har åbne eller lukkede øjne?

Indskydelse – eksperimentet er lige præcis dette eksperiment fordi drengen er udfordret på at holde koncentration i skolen og være med at han er god nok – selvom han ikke kan holde koncentrationen lige så længe som dem han går i klasse med…. endnu.

Lidt til den resultat orienterede læser…

Resultat:
Ja der er forskel på lukkede og åbne øjne. Jeg hører flere lyde med lukkede øjne. Med åbne øjne kommer mit fokus til at flakke…
Svaret på hvordan jeg kan koncentrere mig er blandt andet – hvis jeg koncentrere mig (holder fokus og siger til mig selv jeg kan godt) kan jeg finde ud af det… så svaret er fyldt med A ha på at mine egne tanker (troen på mig selv) om det jeg kan, skal eller bliver bedt om er afgørende

Når vi bare kan mærke refleksionen er spot on:

Refleksion fra dreng på 9 år… “Når jeg er på toppen af mit bjerg er det fedt. Jeg får flere venner og legeaftaler. Jeg får lov til mere derhjemme. Jeg undgår, at lave øv ting i skolen, og så får jeg ikke skrevet hjem”

Inden vi når til denne fine refleksion har vi trænet koncentration, brug af sanser, fokus skifte og booste selvværdet i en meditation – lige der midt på græsplænen foran kirken i skyggen under de store træer midt på dagen ud til en trafikeret vej med trafik fra mange forskellige køretøjer, lyde, dufte og OS på tæppet uden at tillægge alle vores i struktur nogen værdi, vi nød bare at VÆRE

Vidt omkring:

Det er måske ikke “kun” det at vi flyttede terapi-rummet der gør at vi kan komme vidt omkring. Det ved vi ikke med sikkerhed. Det vi her kan konstaterer er at, han var lige der hvor han havde behov for at være på NETOP det tidspunkt vi mødtes. Så alt fra brug af sanser, tanker, selvværd og indre ro blev til en skøn forening af parallel fra hverdagens udfordring til naturens berigelse for netop denne dreng.

Det er fantastisk at opleve, hvilken forskel en, måske for nogen, LILLE ændring af terapi-rummets rammer kan have.

Jeg er ydmyg over for den forskellighed jeg møder i mit arbejde, og gør mit bedste for hver gang at tune ind på det der er i den enkelte session og gå med min intuition i det tempo og i den sammenhæng det også giver mening for den der har en session.

Jeg oplever, at jeg møder flere og flere som er udfordret på at være i den hverdag de er i. Jeg oplever, at når vi blandt andet arbejder med det at VÆRE, booster selvværdet og finder indre ro, så ændre det fokus de selv har haft eller andre har haft på dem, og hverdagen bliver fremfor drænene nu nærende.

Kærligst

Bettina

Indlægget 🦋 Den dag terapi-rummet flyttede ud i naturen 🦋 blev først udgivet på MindYourChild.

Bestemmer dine tanker din dag? Eller er det de ting du oplever?

Måske tænker du er dage ikke bare dage…. Eller er de?

Kan vores tanker være med til at skabe vores dag?

Kan ting vi oplever være afgørende for om det bliver en god eller dårlig dag?

Vores tanker skaber vores overbevisninger, som igen skaber de holdninger vi har til livet/dagen, som igen er med til at skabe det NU vi er i.

Forestil dig du vågner og siger til dig selv – FUCK det bliver en lortedag i dag, forestil dig dine tanker kredser om situationen fra i går hvor alt var noget lort. 

Forestil dig du vågner – smiler til dig selv og siger yes det bliver en dejlig dag i dag. Jeg ved det bare.

Vi oplever hver dag mange ting. Forestil dig, at du har sovet over dig, du taber din tallerken med morgenmad, og på vej til arbejde eller skole er der kø, så du kommer for sent = en ikke så god dag (måske)

Forestil dig at du vågner med et smil på læben efter en god natssøvn (dejlig drøm måske), morgenmaden er din ynglingsmorgenmad, og i skolegården/på arbejdspladsen mødes du af ”wau du ser godt ud i dag” kommentaren = god dag (fra start i hvert fald)

Om oplevelsen er fysisk eller blot en tanke er måske i bund og grund ikke så afgørende for hvordan vores dag starter.

Det der er afgørende er, om vi holder os selv fast i det negative ved den fysiske oplevelse eller den negative tanke.

Så ja jeg tror på, at vores tanker er med til at bestemme om det bliver en god dag eller en dårlig dag. Måske kender du også oplevet at dine tanker kan  trigge dig … Det kan være alt fra en stor uoverskuelig opgave på arbejdet/i skolen, kollegaens/klassekammeratens kommentar fra i går eller noget andet, som fylder i tankerne.

Hvordan kan vi skabe en god dag (med vores tanker)?

Dit mindset er altafgørende HER. Du SKAL tro på at det virker. Du kan sagtens arbejde med at ændre tankerne eller sætte dem på pause for en stund, men hvis du ikke TROR på det eller holder fast i den lille øvelse over en længere periode, så virker det ikke!

Positiv mindset øvelse

Forestil dig en bommerang. Du har fyldt den med dejlige smil og sender den nu afsted. Du går rundt og smiler til dem du møder, også dem du ikke kender. Du vil helt sikkert opleve, at du får smil tilbage.

Det er egentlig helt simpelt… Vi får det tilbage som vi sender ud (Law of attraction)

Så hvis du tænker det bliver en god dag, så vil du sende bommerangen afsted med en tro på, at det bliver en god dag, og tror mig du får en god dag. DER SKAL I HVERT FALD MEGET MERE TIL FØR DU FØLER DET MODSATTE.

Prøv at leg lidt med denne øvelse, og skift smil ud med de ord/handlinger/tanker du gerne vil sende ud fra dig til dem du møder på din færden, og se hvad der sker…..

Det lyder jo virkelig nemt, hvorfor virker det ikke tænker du måske?

Der er lige det med gamle vaner og mønstre som skal ændres. Det kræver TID. Nogle dage kræver det mere end andre. Hvis din ppositive energi bliver mødt af knap så positiv energi eller dirkete negativ energi – kræver det måske lidt mere at holde fast.

Hvis du arbejder med ovenstående mindset 1 ½ – 2 måneder skaber du et solidt fundament for en positiv effekt. SÅ OP PÅ HESTEN, du skal bare holde godt fast, også på de dage hvor det rusker lidt i seletøjet..

DET HELE STARTER MED DIG SELV

Mærk dig selv, beslut hvad du vil fokusere på, og GIV dig selv kærlig opmærksomhed, så er du i gang med at skabe det der virker for dig.

God fornøjelse Kærligst

Bettina

Indlægget Hvad fokuserer du på blev først udgivet på MindYourChild.

Flere og flere børn og unge går med bekymringstanker og angst!

Angst hos børn og unge

• Statistikken viser at angst hos børn og unge er stigende.
• Statistikken viser, at specielt piger i alderen 16-24 år rammes af angst i forskellige former.

Min erfaring fra min hverdag med klienter, helt ned til førskolealderen, indikerer at angst eller bekymringstanker også fylder en del hos børn i 6-16 års-alderen.

Det kan vi vælge at tænke om hvad vi vil! Godt eller skidt? Bekymrende? Er det præstationssamfundet der fremkalder angst hos flere? Støtter vi som forældre vores børn på den bedste måde? Eller?

Måske kan vi finde trøst og håb i Kierkegaards tilgang til angsten:

• at angsten bor i os alle
• angsten ligger som en grundlæggende sitren (en slags summen) i ethvert menneske, som i visse perioder summer højere end ellers
• at se angsten som et livsvilkår
• at angsten gør dig opmærksom på at der er mange muligheder og valg at tage i livet, og at du har afgørende mulighed for at præge dit liv

Kierkegaards positive tilgang til angsten betyder ikke, at der ikke er en negativ del af angsten. Det er der for nogle, og her kan angsten fører til:

• skam
• fortvivlelse (opgive håbet, ikke turde se mulighederne eller måske en frysen fast)
• dæmoni (besættelse, opleves som om en anden tager styringen)
• frygt for at handle

Kierkegaard har denne filosofiske anskuelse om at angsten er et livsvilkår, at angstens rolle er ”at selvet banker på”, en slagt budbringer og beskyttelsesmekanisme, som vi kan handle ud fra. Kan vi gøre brug af det i vores præstationssamfund?

Angst typer

Generaliseret angst:

• her opleves en tilstand der konstant udløser nervøsitet
• en tilstand hvor der opstår bekymring fordi de unge er bekymret
• bekymret for at der sker forældre eller andre nære relationer noget

Panikangst:

• kan optræde pludselig og være af kortere eller længerevarende tid
• anfaldene kan voldsomme og fysiske
• kommer hyppigt (4 på en måned kan føre til at diagnosen angst gives)

Agorafobi:

• undgåelse af 2 af nedenstående
• større menneskemængder
• offentlige steder
• færden alene eller udenfor hjemmet

Social Angst:

• frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed
• frygt for at opføre sig pinligt

Enkelt fobi angst:

• frygt for objekter/situationer f.eks. dyr, flyvning, blod, højder, lukkede rum, torden eller andet

Kan vi hjælpe børn og unge med angst?

JA!

Der er gode muligheder for at helbrede ift. de forskellige typer af angst.

Angst er ikke farligt. Vi kan tilegne den angstramte nye strategier og samtidig guide forældrene i at støtte det angstramte barn.

Vi kan afhjælpe, at den angstramte konstant føler, at han eller hun er til eksamen.

Det vigtige i behandlingen er, at vi som forældre, terapeuter eller primær-omsorgspersoner bygger bro gennem anerkendelse, og opbygger tryghed til at den angstramte tør vise sin sårbarhed. Det er også vigtigt vi træner de små skridt og presser kærligt i det tempo den enkelte kan magte. Det kræver tålmodighed og et forum hvor skam ikke fremkaldes.

Hvis du tænker:

• Jeg har brug for hjælp til mig selv eller mit barn
• Jeg er usikker på om jeg har angst? Eller om mit barn har?

Så kontakt mig for en uforpligtende snak omkring netop dine tanker eller book en forældresession hvor vi tuner ind på hvad er der af muligheder for netop dit barn – jeres familie.

Jeg arbejder ud fra en ikkedømmende, kærlig og anerkendende tilgang til det enkelt individ og med redskaber fra NLP’ens verden, Cool Kids og Chilled programmerne (manualbaseret angstprogram), den kognitive tilgang og ikke mindst i overensstemmelse med det enkelte individs behov for små eller store skridt.

Det skal ikke være en kamp at være til.

Kærligst

Bettina

Indlægget Kan børn og unge få angst? blev først udgivet på MindYourChild.

Dejlige yogabørn laver drømmefangere

Drømmer du?

Hvad drømmer du om?

Kan vi fange vores drømme?

Store spørgsmål, som helt sikkert vil give forskellige svar afhængig af hvem der svarer.

Hvad er en drøm?

Drømme er noget mange af os oplever om natten mens vi sover. Det er en række psykiske billeder og fænomener, der kommer frem under søvnen.
Nogle gange kan vi huske vores drømme andre gange er de væk idet vi vågner og en ny dag er i gang.

Det er positivt at drømme:

vores kreativitet aktiveres, hvilket giver bedre muligheder for at finde løsninger i udfordrende sammenhænge
forskning viser at indlæringen forbedres når vi drømmer

I løbet af vores alder drømmer vi mere eller mindre om natten. Hos helt små børn udgør drømmesøvnen ca. 50% af søvnen, hos voksne er det ca. 30%.

Hvad gør vi ved de drømme der ikke er så rare/positive? (Mareridt)

De drømme der er angstprovokerende ja mareridtsagtige dem vil vi helst ikke gemme.

Der er flere løsninger, og jeg vil ikke her gå ind i dem alle. Blot nævne, at der findes nogle der arbejder professionelt med drømme og tydning af drømme. Søg selv mere på det, hvis du vil gå den vej.

Drømmesnakke med børn ender som under yogatimerne ofte i de skønneste kommentarer:

jeg drømmer om at arbejde i en slikbutik, Alberte 7 år
så vil jeg gerne være den der har drømmen om at spise alt slikket, Mads Emil 6 år
jeg drømmer om at få en hund, August Emil 9 år

Drømmefanger

En drømmefanger kan være et skønt redskab til at undgå de knap så gode drømme fylder, og ikke mindst til at lade de gode drømme fylde/sprede sig på magisk vis.

Se her de skønne drømmefangere fra dagens kreative yogabørn.

Drømmefangerens effekt:
De kan hænges over senge, og nu vil den lille fine drømmefanger sprede dine positive drømme og gøre dem endnu mere magiske.
For mareridtet eller den angstprovokerende drøm har drømmefangeren en hel speciel evne. Den fanger det trælse og onde og holder fast på det, så det ikke fylder barnets krop og forstyrre søvnen

DRØM sødt:-)

Indlægget Drømmer du? Hvad drømmer du? Kan vi fange vores drømme? blev først udgivet på MindYourChild.

Af Bettina Møller, stifter af Amaryllishuset og MindYourChild

En ganske almindelig hverdag er i vente. I står op, har en almindelig morgenstund, og børnene sendes afsted i skole, og I tager afsted på arbejde. Der har været en god stemning, og du er landet på arbejdet med følelsen af, at det bliver en af de helt almindelige dage. Det fremkalder et lettelsessuk i dig, og du kan mærke at du allerede ved tanken om en helt almindelig dag, får mere energi i kroppen.

Dagen går. Det er over middag. Det bliver tidspunktet for at skoletiden slutter og SFO tiden starter. Din telefon ringer. Det er din datter … Du kan næsten ikke forstå hvad hun siger, for gråden har overmandet hende – på det du troede var en helt almindelig hverdag.

Måske kender du også det: At myggen kan stikke?

Det er ikke sikkert det er et stort stik. Det kan sagtens være du tænker, at det er et lille stik. Der er bare det ved stikket, at hvis det kommer oveni en uge med mange stik, eller en dag med flere andre stik, så kan dette stik få hele nervesystemet på overarbejde hos dit barn. Hvis du har et barn som optager indtryk og situationer dybere og mere sanseligt end resten af omgangskredsen, vil dit barn blive hurtigere fyldt og et lille stik kan føles som en hel sværm af myg, der rammer på engang.

Hvis du har lyst til at læse mere om det sensitive træk kan du læse mere HER.

Hvilke situationer kan føles som ”myggen der stikker” og som bliver for overvældende på en helt almindelig hverdag?

Jeg oplever flere og flere børn, som i løbet af deres hverdag – af den ene eller anden årsag – er udfordret på selvværdet.

Det er forskelligt fra barn til barn, hvad det er, der kan udfordre selvværdet, her er et par eksempler. Du kender måske selv andre, som relaterer til netop jeres hverdag:

• Dit barn bliver fravalgt af vennen/veninden i en leg i frikvartet
• Dit barn har måske fået flere stikpiller om, at han/hun virker sur i dag
• Dit barn har haft vikar, der er uro og vikaren får sagt/gjort noget som dit barn opfatter som et ”angreb”, eller der opstår en følelse af, at ”jeg er ikke god nok”
• Dit barn har skulle præstere lidt udover det sædvanlige – måske fremlægge en opgave eller læse noget højt på hele klassen
• Tænk her selv på andre situationer…

Hvordan kan du som forælder hjælpe dit barn når myggen har stukket?

Når myggen har stukket, er det vigtigt at du som forælder ANERKENDER dit barns følelser. Hvis du har mulighed for det, så sig ”Det kan jeg godt forstå du er ked af…. ” eller spørg ind til ”Hvad har du allermest brug for lige nu… ?”

Lige her handler det om ren overlevelse både for dit barn og dig… Du sidder måske i en situation, hvor du ikke har mulighed for at tage hjem og bare være der for dit barn.

Måske bliver du også selv fuldstændig overmandet af forældre følelsen. Hjertet banker, gråden presser sig også på hos dig eller frustrationen pibler frem ved tanken om, at det igen er en af de dage, hvor det hele vælter, og hvad sker der så? Tanker som ”Kan jeg gå nu”, ”Hvad tænker chefen?” ”Hvordan kan jeg lige hjælpe mit barn bedst her og nu” fylder måske dit hoved, og gør det svært at tænke klart og konstruktivt lige midt i telefonopkaldet, hvor alt er kaos.

Det er her:

• de ANERKENDENDE ord kan blive altafgørende
• et par dybe vejrtrækninger (som giver ilt til hjernen) kan blive altafgørende for din beslutning
• du skal følge dit hjerte, og gøre det der er muligt og bedst, ud fra de handlemuligheder du har

Der er helt sikkert mange løsningsmuligheder på disse situationer, og det kan være svært at sige, hvilken der lige passer for jer på den konkrete dag.

Det er helt okay at komme i tvivl… Det er også helt okay at sige højt, ”Jeg er i tvivl om, hvad jeg kan gøre for dig lige nu, men jeg tænker lige og så finder vi den bedste løsning”.

Det er ikke sikkert dit barn umiddelbart er med på denne process, for barnet har ringet fordi det har brug for dig som forælder LIGE NU OG HER. Så her kan situationen føles som en forværring, hvor du igen kommer på prøve eller overarbejde i at bevare roen og den anerkende tilgang til dit barns rutschetur i følelsesregistret.

Det gode ved, at du kan bevare roen og den anerkendende tilgang til kaoset er, at efterfølgende, når der er ro på dit barns nervestystem igen, så kan I tale om: Hvad virkede? Hvordan kan vi gøre noget bedre? Hvad kan vi gøre næste gang?
På denne måde får dit barn ikke et knæk i selvværdet. Her sker der automatisk, og helt ubevidst det, at barnet føler sig anerkendt og accepteret for den han/hun er. Det er vigtigt i forhold til jeres relation og ikke mindst trygheden og fortroligheden imellem jer.

Det vil nok være lidt for optimistisk at tro, at vi kommer igennem livet uden at myggen stikker….

Lad os i stedet forberede os selv og vores skønne børn på, hvad vi kan gøre når myggen stikker, så vi undgår nye ar på sjælen. Et lille råd er at tage en snak om myggen, når der igen er ro på nervestystemet, og snakke om hvad eller hvilke små fif og redskaber, der for dit barn bibeholder balance og harmoni.

Indlægget Når myggen stikker blev først udgivet på MindYourChild.

En dejlig lørdag i sofaen med masser af hygge, god stemning, snoller og MGP – ja det er da lige sagen. En aften hvor flere af teksterne gik lige i hjertet.
Det var specielt sangen af Celina, Maskebal der fik min tween og jeg til at snakke om teksten, og hvad det betyder for hende at være tro mod sig selv og være uden maske.
Sangen handler om at være DIG, tage din maske af og vise dit sande jeg.

I min daglige kontakt med de skønneste børn, tweens, teenagere og unge mennesker oplever jeg oftere og oftere de tager en maske på, for at kunne “holde” hverdagen ud. Det er ikke nemt at smide masken, da den for nogle er blevet en stor del af deres hverdag, og gør at de føler sig beskyttet/trygge, mod det de oplever. Oplevelser som er alt fra mobberi, hård tone, uoverensstemmelser der fylder, gruppe- og klikkedannelser.

Hvorfor tager tweens en maske på?

Vi tog emnet op til tweenyoga, og det var en meget rørende, intens og tillidsfyldt time, som der kom flere meget dybe kommentarer ud af:

* Min maske beskytter mig i skolen, og når jeg kommer hjem tager jeg masken af, og så bliver jeg den ægte
* Jeg har også en maske, nogle gange er det træls at have masken på, og det er træls at være to personer
* Jeg tager masken på for at beskytte mig selv. Jeg ved godt, der sker dårlige ting, når jeg har masken på, og det fylder mig på en dårlig måde.
* Hvis jeg ikke har en maske på (den hårde pige), så bliver jeg mobbet/drillet
* Jeg spiller skuespil, fordi jeg ikke tør tage masken af og åbne mig

Vi snakkede herefter videre om, hvorfor det også er godt at smide masken. Reflektionerne herfra er, at det er godt at smide masken, og vise det perfekte ikke findes. Det er godt at vise sig selv og være okay med sig selv. En af pigerne siger… jammen Bettina det er jo lige som du lærer os til yoga, hvis man er sig selv, så lytter man også til sit hjerte
En anden siger, vi er alle på vores egen måde, og vi er alle okay.

Det er på en og sammen tid både rørende og skræmmende at være tilskuer til at vores fælles guld har behov for at tage masken på, og omvendt bliver jeg rørt over, at de er så bevidste omkring deres valg.

Lad os være spejlbillede for vores fantastiske børn og unge, og vise dem vejen til at smide masken. Prøv engang og overvej hvor ofte du selv tager masken på og spiller et lille skuespil på arbejdet, derhjemme eller i andre sammenhænge?? Lad os smide maskerne, og gøre plads til MEGET mere accept af, at vi er FORSKELLIGE, og nyde denne forskellighed:-)

Indlægget Tager dit barn masken på? eller masken af? blev først udgivet på MindYourChild.