Vejrtrækning

Månedens øvelse er en lille øvelse til netop dig og din familie.

I denne måned er jeg blevet inspireret af at efteråret er kommet, og vi trækker indendørs og hygger os sammen i varmen og med hinanden og i hinandens selvskab.

Oktober måned er også efterårsferie for rigtig mange, og måske ekstra tid til familiehygge.

Når vi hygger os og er sammen med dem vi holder af, lader vi også batterierne op igen. Det er en mørk tid vi går i møde, og kroppen går i dvale, imens vi stille og roligt bruger af vores opsparede energi.

 

Hvis I sammen har lyst til at lave en lille sjov og anderledes vejrtrækningsøvelse og på den måde være sammen og få et sjovt grin, så er månedens øvelse et godt alternativ:-)

 

Vejrtrækningsøvelse med sugerør og vat

 

Sid på gulvet eller ved et bord. Prøv først at løfte en vattot ved at suge luft ind gennem sugerøret og suge

vattotten op, som var du en lille støvsuger. Se om du kan suge og løfte vattotten op fra bordet. Hvad sker der,

når du ikke suger længere? Prøv derefter at suge, løfte og så puste hårdt, så du skyder vattotten væk.

 

Herefter kan du øve sammen med mor/far eller dine eventuelle søskende. Prøv at sende vattotten videre til

hinanden. Den første suger luft ind i sugerøret og løfter vattotten op i luften. Derefter suger den anden ind i

samme vattot med sit sugerør. Når nummer to med øjnene viser, at han/hun er klar, giver nummer et slip på sit

sug, og lader nummer to overtage vattotten. Hvor mange gange kan I bytte før den falder ned? (PS. Man må

gerne grine).

 

Rigtig god fornøjelse

Efterårshilsner

Bettina