Hvad bringer 2018?

Det kan være svært at spå om fremtiden, og det til trods for at der ofte melder sig mange spørgsmål eller tanker om fremtiden.

Tanker er en på mange måder vidunderlig størrelse, og på andre områder afløses tanker af endnu flere tanker…

Hvad vi ved om tanker er, at vi selv kan være med til at styre dem på både godt og ondt. Så hvis du tænker “pyha det her det kan jeg ikke” eller “det bliver en dårlig dag”, så kan dine tanker holde dig fast i en negativ spiral, som ikke vil få dig til at lykkedes med den opgave du er i gang med eller din dag vil blive en dårlig dag.

Hvis du derimod styrer tankerne hen på “det har jeg aldrig prøvet før, jeg tror på at jeg kan” (en lille pige ved navn Pippi har tit gjort sådan) eller sige til dig selv når du vågner “det bliver en god dag i dag”, så vælger du positive tanker.

Når vi vælger positive tanker, så vælger vi at blive oppe i energien, og den positive energi giver endnu flere positive tanker og styrker oveni selvværd og selvtilliden, så det er ren win win.

Tip en 13´er

Til nytårsyogadag med 12 skønne yoga børn lavede vi en lille øvelse/leg, hvor vi dykkede ned i vores tanker og forestilling om hvad mon 2018 bringer? Hvad tror vi der sker i 2018? Vi kiggede i krystalkuglen og lod fantasi, magi og sjove tanke fylde os, hvorefter vi skabte vores tipskupon for 2018!

Måske du selv har lyst til lige at sidde og reflektere over hvad du tror 2018 bringer for dig? Så kan du lade dig inspirere af de skønne børns tanker/fantasi og lave din egen version a la voksen udgaven:-)

 

God fornøjelse:-)

Kærligst Bettina

Categories: Blog